Nukappiakuluk 1B

3905 Nuussuaq

    Solgt

    Erhvervsejendom med godkendelse til portnerbolig

    Erhvervsejendom i to plan - velegnet til mindre håndværkervirksomhed. God plads til værksted/lager, kontor og portnerbolig. Adgangsforholdene er gode med arealer uden om ejendommen, der giver gode muligheder for håndværkere at have plads til at udføre større opgaver.

    Erhvervsareal i stueetage indeholder
    Stort åbent areal med mulighed for ruminddeling. Erhvervsarealet har indgang fra 3 sider af bygningen. I sydlig side - ud til vej - er der stor dørport. I nordlig side er der en solid dør. Her er der muighed for etablering af samme størrelse port som i sydlig side. I østlig side er der almindelig dør med entre. Erhvervsarealet opvarmes med kalorifære.

    Kontor på. 1. sal TH
    Fælles entre med portnerbolig. Indgang til stor lyst rum med åben forbindelse til køkken. Desuden to gode rum. Kontoret er tidliger anvendt til minderalindustrien for opbevaring af ædle mineraler og er derfor udstyret med armerede døre og gitre for vinduer. Desuden toilet og bad.

    Portnerbolig på 1. sal TV
    Indeholder fælles entre med nabolejlighed, lys opholdsstue med åben forbindelse til køkkenet. Køkkenet har laminatbordplade, keramisk komfurplade, emhætte, køleskab og lille opvaskemaskine. 2 soveværelser med højskabe. Stort flisebadeværelse med toilet, håndvask, bruseniche, gulvvarme og vaskemaskine.

    Salg af ejendommen uden ansvar for sælger
    Ejendommen er en del af et konkursbo, hvorfor salget af ejendommen gennemføres uden ansvar for sælger. Ejendommen udbydes med følgende frase:
    Fuldstændig ansvarsfraskrivelse
    Køber er udtrykkeligt gjort bekendt med, at ejendommen overdrages fra et konkursbo, hvorfor køber - bortset fra vanhjemmel - ikke efter erhvervelsen kan gøre noget krav gældende over for konkursboet eller Retten i Grønland eller dennes medhjælper, hverken i form af ophævelse, forholdsmæssig afslag eller erstatning.”

    Lignende boliger