Gertrud Raskvej 48

3900 Nuuk

    Solgt

    Hyggelig og velbeliggende villa i Myggedalen – 145 m² familiebolig

    I et roligt område af Myggedalen, tilbagetrukket fra vejen, finder du denne charmerende villa på 145 m². Huset er ideelt til børnefamilien, der ønsker plads, funktionalitet og en fredelig beliggenhed tæt på byens faciliteter.
    Nuværende ejer har behandlet huset med kærlige hænder gennem årene og løbende vedligeholdt det med omhu. Blandt andet er der opført et isoleret udhus, som giver ekstra funktionel plads til opbevaring eller hobbyaktiviteter.

    Boligen byder på en rummelig entré med klinkegulv, vask, vaskemaskine og tørretumbler.
    Der er godt med opbevaringsplads, og lige overfor findes et depotrum med vindue og fryseskab. Badeværelset ligger ved siden af og er indrettet med klinker, fliser og skydedør.

    Spisestuen er lys og indbydende med tre vinduespartier og er i åben forbindelse med et nyere IKEAkøkken med ovn, mikroovn, køkkenø og god arbejdsplads.
    Efter spisestuen træder man ind i en stor og hyggelig stue med parketgulv – perfekt til både hverdagsliv og gæstebesøg.

    Fra køkkenet fører en trappe op til første sal. Her mødes man af en stor, åben stue. Herfra er der adgang til et rummeligt soveværelse med udgang til terrasse, samt et mindre værelse, oplagt som gæsteværelse eller kontor.

    En indflytningsklar og hjemlig villa med en god og praktisk planløsning i et af Nuuks eftertragtede områder.

    Kontakt Igdlo for fremvisning 🏠

    Lignende boliger