Rasmus Berthelsenip Aqq. 3
3900 Nuuk
Charmerende én-familiehus i hjertet af Nuutoqaq
I det historiske og stemningsfulde Nuutoqaq finder du denne hyggelige ejendom – placeret i det område, hvor Nuuk og Grønlands historie tog sin begyndelse.
Fra boligen er der en enestående udsigt til den gamle bydel, Annaassisitta Oqaluffia (Vor Frelser Kirke) og Hans Egede-statuen – samt ud over de grønne, åbne arealer i Nuutoqaq.
Indgangen ligger på husets nordside, hvor man træder ind i en entré med linoleumsgulv. Herfra er der adgang til badeværelset med klinkegulv, toilet, håndvask og bruseniche, samt til et praktisk vaske- og fyringsrum.
Køkkenet er indrettet med hvide skabselementer, laminatbordplade, komfur, emhætte og plads til et lille spisebord. En skillevæg adskiller køkkenet fra den lyse opholdsstue med parketgulv, hvor de store vinduer åbner op for den fantastiske udsigt til bydelen og kirken. En skydedør fører desuden til et ekstra værelse eller kontor med parketgulv og nyligt udskiftede vinduesruder.
På førstesalen finder du et stort og indbydende soveværelse med skrå lofter, parketgulv og vinduer på begge gavle, som sikrer et behageligt lysindfald.
Udendørs kan du nyde solen på den sydvendte terrasse, der er anlagt på KB-sten. Til ejendommen hører også et lille, uisoleret udhus.
Kontakt os, hvis du ønsker at se dette dejlige hus centralt placeret i Nuuk.
Kontakt os
-
Ole Kielmann Hansen
- Ejendomsmægler MDE og Indehaver
- 312700
- ole@igdlo.gl